Charlotte Kondrup
Både føllene og hopperne fik alle præsenteret sig fra deres bedste side i forbindelse med auktionen. I alt blev 94 føl solgt til en gennemsnitspris på 8233 euro (ca. 61.330 kr.). Dyreste føl blev dressurføllet Bea Birmingham e. Birmingham/Londonderry, der gik for intet mindre end 28.000 euro (ca. 208.600 kr.). Forinden var det dog et danskavlet føl, som havde haft den højeste salgspris. Det var hingsteføllet Roache e. Revolution/Belstaff, der var fremvist og avlet af Sally Hjort Schultz i Bolderslev. Han var solgt for 24.000 euro (ca. 178.800 kr.), og det var en fortælling af sin egen. For stort set samtidig blev Revolution verdensmester til UVM i Holland under danske Andreas Helgstrand.
Lørdagen gik kun med dressurføllene. Fredag havde 37 springbetonede føl og 3 springbetonede avlshopper været under hammeren. Her blev det Balou du Rouet/Calido føllet Beck’s Balou, der var det dyreste springføl. Føllet blev solgt for 15.000 euro (ca. 111.750 kr.). ”Der var mange navne i føllenes afstamninger, som gang på gang har vist at de virker i sporten. Et kompliment til vores avlere” udtaler auktionsmenageren Jörg-Wilhelm Wegener.
Der er mange fra udlandet, der har vist deres interesse i føllene på auktionen. En særlig gæst fra Storbritannien købte i går hendes føl nr. 100, og syv føl blev solgt til Spanien og seks føl blev solgt til Sverige. Samlet vil 36 føl skulle rejse fra Tyskland, når de er gamle nok til at blive taget fra deres mor.
Resultaterne fra auktionen kan ses her.
/pressemeddelse