Dansk travtræner får stjålet topheste

08-03-2017 11:35

To af Italiens bedste yngre travheste, Unicka og Vapire Dany er blevet kidnappet fra deres danske træner Erik Bondo i Toscana – men det er ikke første gang, at italiens toptravere pludselig forsvinder

Copyright Ridehesten.com

Tirsdag morgen var to af Italiens yngre travstjerne forsvundet fra stalden hos den danske træner Erik Bondo. Det drejer sig om sidste års italienske Derbyvinder, den 4-årige Unicka og den 3-årige Vampire Dany, der anses for at være en af favoritterne til året italienske Derby.

Matchfixing
Fredag i sidste uge valgte baneledelsen på Favorita-banen i Palermo at aflyse hele løbsdagen på grund af en mistanke om matchfixing. Efterfølgende er de to toptravere forsvundet – om de to hændelser har noget med hinanden at gøre, er dog uvist.

Flere topheste er tidligere forsvundet på mystik vis
Det er ikke første gang, at der sker kidnapning af toptravere, især i årene 2006-2009 var der inden for italiensk travsport var der flere topheste, der pludselig forsvandt på mystisk vis, hvor nogle aldrig er dukket op igen.

I 2007 blev travhesten Equinox Bi kidnappet, der blev forlangt en løsesum, som aldrig blev betalt. Nogle uger senere dukkede hesten op på en fodboldbane, hvor den stod og græssede. Samme historie gør sig gældende med hesten Daquet Rapide, der lige som Unicka var italiensk Derbyvinder. Eftersignende blev der krævet en løsesum på 10 millioner kroner, som hingsten ejer nægtede at betale. Et år senere dukkede hesten op på en strand i nærheden af Napoli.

Men den nok mest berømte væddeløbshest, der nogensinde er blevet kidnappet, er den engelske Derbyvinder Shergar. Shergar havde afsluttede sin løbskarriere og var avlshingst på Ballymany Stud i nærheden af Dublin i Irland, da den blev kidnappet i 1983. Hesten aldrig er set siden, og  kidnapningen af Shergar har dannet grundlag for flere bøger og filmen Shergar.

/vendopuledri.it

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner