Cecilia Lindahl
Med landstræner Lars Pedersen i spidsen har det danske landshold bestående af Thomas Sandgaard, Andreas Schou, Thomas Velin og Søren Pedersen kæmpede om årets første point i 2. division ved den firestjernede Nations Cup kvalifikation ved Linzer Pferdefestival i Østrig.
13 hold stillede til start, og Danmark lå nr. 7 efter første runde, og dermed blandt de 8 bedste hold, der gik videre til anden runde af Nations Cup. Danmark slutter som nummer 6 samlet med 20 fejl. Førstepladsen gik til Italien, der kun havde 3 fejl, mens andenpladsen blev indtaget af det belgiske hold med 4 fejl.
Ridehesten.com har talt med Landstræner Lars Pedersen, der samlet set er rigtig godt tilfreds med landsholdets præstation.
- Samlet set er det gået rigtig godt, fortæller Lars Pedersen. Alle heste gjorde et rigtig godt stykke arbejde i dag. Andres Schou og Søren Pedersens heste har ikke gået Nations Cup før, og de har leveret en god præstation. Det samme gjorde Thomas Sandgaard og Thomas Velin, hvor begge heste dog klarede sig bedre i anden runde, fortæller Lars. Vi ser frem til Drammen i næste uge, hvor der igen rides Nations Cup, og så glæder vi os rigtig meget til Nations Cup på dansk jord, i Uggerhalne om nogle uger, slutter en tilfreds landstræner Lars Pedersen.
Se resultaterne HER