Tonya Bille Nielsen
– Jeg gik sidste forår i gang med at lede efter et produkt, som kunne være et alternativ til blåsten, som vi ikke længere må bruge i behandlingen af sur stråle, indleder Kim Lützhøft, der bliver udlært beslagsmed til foråret. – Jeg kunne ikke vide, at det produkt jeg fandt, ikke bare er en erstatning, men en forbedring, fortsætter han med et grin.
Kim surfede på internettet for information, og fandt biokemiker Jan van Wyhe-Storgaards virksomhed Alfafarm, der bl.a. laver produkter til behandling af klovlidelser hos kvæg. De to indledte et samarbejde, og Jan udviklede en ny formulering af sit succesfulde produkt, tilpasset behandlingen af sur stråle.
Kim begyndte at udlevere produktet til sine kunder, der havde heste med sur stråle – omkring 150, og en stor del af dem gav ham tilbagemeldinger, og de var alle positive. Siden kom overvejelser til omkring emballagen, så produktet, der er et pulver, er let at anvende i praksis. Produktet har fået navnet: Hoof, fordi Kim og Jan har ambitioner om at sælge produktet også uden for landegrænserne.
Vil du vide endnu mere om dette nye produkt så læs hele artiklen i denne måneds udgave af Ridehesten. Find bladet lige her.