Dansk dominans for kat. I

02-07-2016 18:43

De danske kategori I-ryttere cementerede deres suverænitet i dressur ved at sætte sig på de fire første placeringer, mens det på springsiden blev det til en dansk sølvmedalje ved Det Nordiske Mesterskab i Finland   

Copyright Ridehesten.com
kom Maria Mejlgaard Jensen og Bjerregårds Mozart - Nordiske Mestre for kat. I 2016

Det blev endnu engang til dansk succes i Ypäja i Finland, hvor Det Nordiske Mesterskab afvikles - i kategori I-ponyernes individuelle mesterskab viste de danske ryttere deres styrke ved at besætte de fire første pladser i lørdagens kür. Kristian Würtz Green på Lilo L var første danske ekvipage på banen, og de lagde skarpt ud med 75,800 %. Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Spartacus fik 73,250 % for deres kür, mens Sofie K. Hansen og Prince of Glory fik hele 76,175 %. Sidst, men bestemt ikke mindst, kom Maria Mejlgaard Jensen og Bjerregårds Mozart - og med en kür bedømt til imponerende 76,775 % blev guldet sikret. Sølvet gik til Sofie, mens Kristian fik bronze, og Victoria blev nr. 4.
Resultater 

Copyright Ridehesten.com
Maria Nørregaard Langhoff og Nikolina fik sølv for kat. I

I kat. I-ekvipagernes mesterskab i springning blev det til en flot sølvmedalje til Maria Nørregaard Langhoff

Kat. I-rytternes individuelle mesterskab skulle afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra torsdagens to runder og lørdagens klasse. Efter to runder på den 125/130 cm høje bane havde fem ekvipager samlet 4 fejl, og medaljerne skulle derfor fordeles i omspringning. Her var Maria Nørregaard Langhoff og Nikolina i topform, og med en fejlfri runde kom sølvet i hus. Laura Baaring Kjærgård og Kantje's Amethist blev nr. 4, mens Annestine Kibech Hansen og Poetic Kelly blev nr. 5.

Resultater 

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner