Kyra Kyrklund udnævnes til professor

03-04-2011 14:04
Kyra Kyrklund fra Finland og Jan Jönsson fra Sverige udnævnes som de første i verden til professorer i hippologi
Copyright Ridehesten.com
Kyra Kyrklund bliver sammen med Jan Jönsson verdens første professorer i hippologi. Hun ses her ved EM i Windsor i 2009 (Foto: Ridehesten.com)

De to internationale profiler udnævnes d. 20. april som de første i verden til adjungerende professorer i ridekunst, og bliver tilknyttet Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU), der har et hippologprogram med en treårig uddannelse indenfor hippologi. Kyras titel bliver hippologiprofessor indenfor den højere ridekunst dressur og kommer til at fokusere på hippologuddannelsen på Strømsholm, mens Jan bliver hippologiprofessor indenfor hesteuddannelse og coaching, og bliver tilknyttet Flyinge. D. 20. april tiltræder de stillingerne og skal præsentere deres tanker og forventninger omkring professoraterne på SLU i Uppsala. - De kommer med deres viden til at give hippologprogrammet på SLU samt Flyinge og Strømsholm et stort skridt fremad med hensyn til kvalitet og inspiration. Kyrklund og Jönsson vil bidrage til udviklingen af svensk ridekunst, udtaler Carin Wrange fra SLU. Kilde: HBL.fi

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner