Danmark repræsenteres i Cannes

10-06-2010 11:31
I denne weekend byder Frankring på 5-stjernet dressur- og springstævne (CDI/CSI 5*) Cannes Concours International i byen Cannes den 10.–12. juni, hvor Danmark repræsenteres af dressurrytter Anne van Olst
Copyright Ridehesten.com
Anne van Olst og Exquis Clearwater (Foto: Ridehesten.com).

Programmet i Cannes byder på de to topklasse-turneringer Global Champions Tour (springning) og Exquis World Dressage Masters (dressur). Den i Holland bosiddende danske dressurrytter Anne van Olst er sponseret af firmæt Exquis og deltager naturligvis i dressurkonkurrencerne med sin OL-hest Exquis Clearwater. Fredag rides der Grand Prix (10.000 €). Dressurklasserne har meget prominente navn på startlisten og der kan nævnes topryttere som Isabell Werth, Patrik Kittel, Matthias Alexander Rath, Emma Hindle, Jordi Domingo, Valentina Truppa, Anja Plönzke, Jeroen Devroe, Annabel Balkenhol m.fl. Rytterne kvalificerer sig til Grand Prix Special (30.000 €) lørdag og Grand Prix Kür (60.000 €) søndag og som det ses, er den samlede præmiesum i de tre dressurklasser på 100.000 €.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner