Annika Knudsen Lorentsen
Det har været en spændende aften i Cannes, Frankrig. En afdeling af Global Champions League har dannet rammen om en spændende holdkonkurrence, hvor danske Andreas Schou var til start for holdet Istanbul Warriors.
Sammen med tyrkiske Omer Karaevli skulle han forsøge at sikre holdet en topplacering og flest mulige point til den samlede Global Champions League stilling. Konkurrencen blev afholdt over to runder, og i den første runde leverede Andreas en flot fejlfri runde i sadlen på den 10-årige I Know e. Arezzo VDL/ Hors la Loi, mens han i anden runde gjorde kunsten efter i sadlen på Darc de Lux e. Darco/Contender (opdr. Morten Augustinus).
De flotte nulrunder sikrede, at holdet endte med de fejl, som Omer Karaevli fik i sadlen på sine heste Policeman 2 e. Periguex/ Acord II og Maurice e. Thunder van de Zuuthoeve/ Eros Platiere. Han fik henholdsvis 12 og 4 fejl i dagens runder, og dermed sluttede Istanbul Warriors med samlet 16 fejl. Efter den første runde var holdet placeret som nr. 9, men da både Andreas og Omer leverede gode ridt i anden runde, hvor mange andre ryttere fik fejl, endte holdet med en topplacering. Det blev til en samlet tredjeplads, og Istanbul Warriors blev kun overgået af holdene Riesenbeck International og New York Empire. Førstnævnte tog sejren.
Individuelt endte Andreas på en sjetteplads i første runde med I Know og på en femteplads med Darc de Lux i anden runde.
I videoerne nedenfor, kan I se Andreas' fejlfrie runder i sadlen på henholdsvis I Know og Darc de Lux.
Start- og resultatlister fra Cannes.
I Know:
Darc de Lux: