D'Avie tilbage til Helgstrand

29-04-2017 06:59
Avl

Den 5-årige hingst D'Avie, som Helgstrand Dressage ejer sammen med Gestüt Peterhof i Tyskland, er nu vendt tilbage til Nordjylland

Copyright Ridehesten.com
D'Avie og Helgstrandrytteren Simone Pearce.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hannoveranerhingsten D'Avie e. Don Juan de Hus/ Londonderry/ Walt Disney I blev udnævnt som præmiehingst ved Hannoveranerkåringen i 2014 og blev på den efterfølgende auktion solgt som den dyreste hingst.

Herefter blev han kåret i Dansk Varmblod, men hans sædkvalitet slog ikke til i avlen, og hingsten har siden da fungeret hos medejerne Arlette Jasper-Kohl og Professor Edwin Kohl på Gestüt Peterhof, hvor der er kommet styr på sædcellerne. Et af mange beviser herfor er den danske guldmedhoppehoppe UNO Donna Uniques D'Avie-føl født på det tyske stutteri.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er utrolig glade for at ham tilbage på Helgstrand Dressage og ser frem til at tilbyde ham i avlen. På Gestüt Peterhof har de gjort et fantastisk stykke arbejde med hingsten, og vi har hele vejen igennem haft et godt samarbejde, fortæller Andreas Helgstrand.

– Vi har en rytter, som passer perfekt til D'Avie og planen er, at han skal rides med henblik på at deltage ved UVM i Ermelo til sommer, fortæller Andreas og tilføjer, at hingstens forbedrede sædkvalitet betyder, at han i år udbydes i avlen hos Helgstrand Dressage.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner