Sophie Wilson er glad for sit job hos Helgstrand

05-03-2022 16:32

Annika Knudsen Lorentsen

Ved indgangen til 2022 startede Sophie Wilson som beriderelev hos Helgstrand Dressage, hvor hun fortsætter sin uddannelse til berider efter en god læretid hos Karin Nissen på Frederiksværk Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Sophie Wilson med Softball. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For knap 4-år siden startede Sophie Wilson som beriderelev hos Frederiksværk Rideklub, hvor hun indtil fornyligt har været i lære under Karin Nissen. 

Ved starten af januar begyndte et nyt kapitel for Sophie, hvor hun startede hos Helgstrand Dressage, og det er hun glad for, fortæller hun. 

Copyright Ridehesten.com
Sophie Wilson med Touche da Ridehesten besøgte hende på Frederiksværk Rideklub. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

– Mit indtryk af Helgstrand er virkelig godt, og jeg er overrasket på den gode måde over hvor søde folk er. Sammenholdet heroppe er virkelig godt og så imponerer kvaliteten af hestene mig hver dag. Det hele heroppe beviser, at alt kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det og nørder detaljen. 

Andreas Helgstrand er også glad for sin nyankomne beriderelev. Det fortæller han i et Facebook-opslag, hvor han fortæller om Sophie, der har afsluttet sit seneste skoleophold med hele fire 12-taller. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Sophie var yngre red hun mere springning, men efter sin tid hos Karin har hun virkelig fået smag på dressuren og det er det hun nu kan arbejde videre med hos Helgstrand. 

– Karin har været en stor del af min indgang til dressuren og hun har været en stor inspiration. Dengang jeg begyndte i lære, brugte jeg meget tid på overhovedet at lære at sidde i en dressursadel, da jeg primært havde redet springning og ungheste inden. 

Copyright Ridehesten.com
Sophie Wilson med sin datter Selma da Ridehesten besøgte hende i 2020. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Hos Helgstrand Dressage har Sophie forskellige opgaver og ved siden af arbejdet bruger hun tid på sin datter Selma. 

– Jeg er ansat som beriderelev og mit fokus er på uddannelse af heste, herunder primært unghestene, og så underviser jeg på rideskolen og ligeledes private ryttere, slutter Sophie. 

I oktober udgaven af magasinet Ridehesten 2020 bragte vi en artikel omkring Sophie, hvor I kan læse mere om hendes valg omkring at komme i beriderlære, og om hvordan det er at være mor ved siden af et tidskrævende arbejde. 

Copyright Ridehesten.com
Sophie Wilson med Touche. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner