Cosmeo sejrede i 6-års finalen

29-08-2010 15:01

Britt Carlsen

Med en forhindringshøjde på godt 130 cm og nogle udfordrende afstande, så var finalen i 6-års championatet en opgave for de 20 finalister - afgørelsen faldt i en spændende omspringning, hvor avlshingsten Cosmeo og Christian Schou sejrede
Copyright Ridehesten.com
Christian Schou og avlshingsten Cosmeo sejrede i 6-års finalen. (Foto: RIdehesten)

Efter stilbedømmelsen i hovedspringningen mødtes de fem bedste ekvipager i en spændende omspringning. Linnea Ericsson og Equador e. Escudo I kom til omspringningen med dagens højeste stilpoints 9,2, Foran Camilla Enemark og Conway e. Contact Me der opnåede 8,6 points. Først ud i omspringningen var avlshingsten Lertevangs Colier e. Carano opdrættet af Peter Jensen Hansen og redet af Andreas Schou. Regnen piskede ned over banen, men Andreas satsede og i et godt grundtempo satte han konkurrenterne under pres med en fejlfri runde i tiden 44,49. Sarah Kromann Rosenlund og Hallie Ask e. Gipay d’Ask opdrættet af Stutteri Ask var lige lidt hurtigere over målstregen men hun fik et nedslag på vejen. Christian Schou og avlshingsten Cosmeo e, Contender satsede og hingsten kvitterede ved at springe fejlfrit og de kom i mål i en tid der lige netop sendte storebror Andreas ned på andenpladsen. Camilla Enemark og Conway forsøgte at komme forbi Christian og Cosmeo men forgæves, men de kilede sig ind mellem de to Schou-brødre. Så var det op til Linnea Ericsson at afgøre klassen til egen fordel. Equador slog på en bom, der blev hængene, og Linnea leverede et par snævre vendinger, men alligevel kunne hun ikke komme forbi Christian Schou, der sejrede med Cosmeo, der i øvrigt også vandt championatet, da han var fire år.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner