Britt Carlsen
Uno Donna Unique, den danske varmblodshoppe, der vandt guld ved VM i Verden i sommer, blev redet til en komfortabel sejr i kvalifikationsklassen. Den mørkebrune hoppe satte ikke en hov forkert og hun brillerede med stor ridelighed under Andreas Helgstrand. Dommerne gav hende 10 for trav, 9,4 i skridt, 8,6 i galop og 9,5 for ridelighed og kapacitet. De sejrede med 9,4 points og er nu klar til finalen på fredag. Alibi D og Jim Rasmussen kom ind på anden pladsen med 8,38 - de scorede 8,5 for skridt, ridelighed og kapacitet. Ind på tredjepladsen gik VM-finalisten Rebelle redet af Maria Andersen, de fik 8,32 point med galopkarakteren 8,8 som højeste points. Følgende nåede desuden ind i finalen: Kleppenhus Seabiscuit/Astrid Gemal – 8,06 Karina Lihmskov/Maria Andersen – 8,0 Sunset Hit/Rikke Dupont – 8,0 Kjærholm’s Abutsiaq/Lene Ejby Christiansen – 7,92 Fleedwood/Nynne Ebbenæs - 7,86 (med forbehold for fejl i afskrivning fra resultattavle)