Coco og Curt løb med laurbærrene

02-09-2023 13:31
Avl

I de to finaler for springbetonede føl udpegede dommerne hos hoppe- såvel som hingsteføllene to finalister. Årets springføl hedder Coco K og Katrinelund Curt

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De i alt femten springbetonede føl, der i formiddag blev vist løse, blev i finaleoptakten vist på skridtring, hvor dommerne Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgreen udvalgte to føl til finalen hos hoppe- såvel som hingsteføllene.

Finalisterne blandt hoppeføllene blev kat.nr. 100 Skovbakkegård's Moneypenny e. Action Man Ask Z/ Cape Town S/ Lordship fra Kate & Niels Bay i Tjele og kat.nr. 102 Coco K e. Ci Ci Senjor Ask/ Zirocco Blue/ Numero Uno fra Jacob Kjær i Låsby. Avlsledelsens Signe Wiese understregede, at der her var tale om to yderst funktionelle og meget smukke og udtryksfulde hoppeføl.

Titlen som Årets springbetonede hoppeføl gik til Coco K, som dommerne beskrev som feminint, charmerende og storrammet føl med passende ædelhedsgrad og godt udtryk. Overlinjen er muskuløs og smidig, og galoppen er rummelig med masser af power.

Også hos hingsteføllene fandt dommerne to meget værdige finalister med både funktionelt bevægelsesforløb og et korrekt eksteriør, nemlig kat.nr. 115 Armageddon e. Action Man Ask Z/ Cormint/ Corrado fra Henrik Hansen i Solrød Strand og 116 Katrinelund Curt e. Casall Sem/ Cantolar/ Crelido fra Ib Kirk, Katrinelund ved Øster-Assels.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi har valgt et maskulint og meget komplet føl, der bare er korrekt hele vejen rundt og tilmed er særdeles velfungerende. Det er Katrinelund Curt, lød det fra Signe Wiese.

Dommerne betegnede Årets springbetonede hingsteføl som et udtryksfuldt, storrammet, maskulint og vellinjeret føl med flotte kropspartier, en meget velfungerende overlinje og en særdeles kraftfuld og smidig galop.

Katalog

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner