Jan Brink forklarede dressuruddannelse på en særdeles sympatisk vis - med fokus på hestens fysiske og psykiske velvære. "Komfortzonen" kaldte Brink det, når han bad rytteren om at ride hesten frem og ned samt over ryggen efter endt træning. - Det er her hesten skal have lov til at gå uden pres og stress, forklarede han.

Den danskkårede avlshingst Roosevelt, der tidligere var ejet af Jens Peter Aggesen, fik stor ros af Jan Brink for sin bevægelse og smidighed.

Den svenske toprytter Jan Brink gav tilhørene i Göteborg mange værdifulde informationer og tips til uddannelsen af dressurheste.

Fra unghest til Grand Prix-øvelser, Jan Brink gav publikum et rigtig godt indblik i sine træningsmetoder og træningspilosofi ved en en-times clinic i forbindelse med World Cup stævnet i Göteborg. Uddannelsen af en kommende Grand Prix hest begynder, så snart hesten får rytter på, og kravene øges langsomt under hensyntagen til hestens psyke og fysik. Her følger et uddrag af nogle af de ting Jan Brink vægter i uddannelsen: Der går en rød tråd gennem hele hestens uddannelse - overgange. Lige fra hesten tilrides og videre op gennem dens uddannelse skal den rides i mange overgange og temposkift. Det er en stor hjælp og helt nødvendigt i hestens uddannelse. Overgangene sker mellem skridt, trav og galop alt efter hestens uddannelsestrin, f.eks. viste Jan en 4-års hest, hvor overgangene blev vist fra galop til skridt. Også temposkift i de enkelte gangarter er grundstenen i hestens uddannelse. Den 3-årige hest viste temposkift i galop, men den 4-årige hest havde styrke til at vise det også i traven. - Det er vigtigt at hesten fra begyndelsen lærer at byde frem, at reagere frem for rytterens hjælpere, så rytteren føler at han har hesten foran sig, understregede Jan Brink. Og det er så rytterens opgave at sørge for ikke at ride hesten ud af sin balance. Hesten skal i hele dressurarbejdet gå i en god egenbalance. Rytteren skal have så meget kontrol over hesten, at man kan behærske og bestemme hestens skridtlænge. På den 4-årige hingst Rentino e. Rosario demonstrerede rytteren denne kontrol. - Det har intet med samling at gøre, men det er forberedelserne til samling, understregede Brink. Sporet - skridtlængden - og skridthastigheden Jan Brik forklarede for publikum, at han arbejder udfra tre simple (i teorien) krav til sig selv og hestene: de skal rides på sporet, de skal kunne rides med varierende skridtlængde, og de skal kunne rides med varierende hastighed, eller nærmere hurtigere eller langsommere benflytning - uden at skridtlængden ændres. Det er overordentligt vigtigt i uddannelsen frem mod Grand Prix. Det psykiske er vigtigt Ryttere skal kende deres rideteori, og de kan lære sig, hvordan man rent teknisk rider og rider de forskellige øvelser, men riding er meget mere end det. Det psykiske spiller en stor rolle for rytterens succes, man skal være målrettet og fokuseret i træningen, og kunne behærske sine never i forbindelse med konkurrencer, forklarede Jan Brink også. Det mentale er også meget vigtigt i forhold til hesten, det er rytterens opgave hele tiden at arbejde med hesten på en måde, så den er mentalt afslappet og istand til at lære.