Avlere hædret ved Longines WBFSH Breeder Awards

09-05-2022 14:53

Annika Knudsen Lorentsen

World Breeding Federation for Sports Horses prisuddeling for 2021 blev udsat på grund af corona, og derfor fandt begivenhed sted i går i forbindelse med det internationale stævne i Mannheim, Tyskland. Her var formand for organisationen, danske Jan Pedersen med til uddelingen. og han holdte en tale til avlerne

Copyright Ridehesten.com
Avlerne til prisuddelingen sammen med blandt andre Jan Pedersen. Foto: Yadel Möhler
Nyheden fortsætter efter annoncen

I forbindelse med WBFSH Breeder Awards 2021, som først blev afholdt i går i forbindelse med stævnet i Mannheim på grund af udsættelse som følge af corona, var Jan Pedersen, formand for WBFSH og Dansk Varmblod til stede. Han uddelte WBFSH certifikatet til avlerne og et mærket WBFSH Breeder of the Year tæppe. 

Hyldesten gik til Silke Druckenmüller som er avler af TSF Dalera BB i dressur. Til Wim Vanderlinden, Chloé Ruys og Christophe van Turtelboom, som er opdrættere af H&M Indiana i springning og til Ocke Riewerts for sit opdræt af militaryhesten London 52.

Copyright Ridehesten.com
Jessica von Bredöw-Werndl med TSF Dalera. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Sidstnævnte hest vandt i går, på dagen for prisuddelingen, det prestigefyldte Badminton Horse Trials-stævne med kun 21,4 strafpoint, flot redet af sin rytter, britiske Laura Collett i sadlen. TSF Dalera vandt med tyske Jessica von Bredöw-Werndl i sadlen fornyligt World Cup-finalen, mens H&M Indiana og svenske Malin Baryard-Johnsson fornyligt blev nr. 5 i en 150 cm Grand Prix-klasse i St. Tropez. Alle tre heste fortsætter altså deres succes fra sidste år, som resulterede i at deres avlere i går blev hyldet. 

Copyright Ridehesten.com
Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderne af Breeder of the Year er de avlere hvis heste der bliver placeret højest på WBFSH's rangliste for avlere, og i 2021 var det altså de tre førnævnte heste. Prisuddelingen blev afholdt med forsinkelse i forhold til den oprindeligt planlagte dato, da begivenheden måtte udsættes på grund af COVID-19, men det forhindrede ikke WBFSH fra at holde en flot prisuddeling denne weekend. 

Copyright Ridehesten.com
Malin Baryard-Johnsson med H&M Indiana. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Jan Pedersen holdte i forbindelse med uddelingen en tale til avlerne, hvori han blandt andet udtalte: 

– Topklasse præstationsheste er resultatet af et velovervejet avlsprogram gennem flere generationer af heste. Gode heste er meget mere end en tilfældig parring af en hingst og en hoppe, men i sandhed resultatet af den rigtige kombination af blodlinjer og en god og sund opvækst. Bag alle gode heste er en dygtig opdrætter, ikke en tilfældighed. For at få succes i ridesporten er det ikke nok at være en talentfuld rytter. Man har brug for en god hest, og derfor er det ikke helt fair, at personerne bag hestene, sportens rødder, opdrætternes, er så usynlige. 

Prisuddelingen var derfor en god måde at hylde avlerne, og netop få deres navne på skærmen. Prisuddelingen skete i samarbejde med Longines

Copyright Ridehesten.com
Laura Collett og London 52. Foto: Badminton Horse Trials
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen