Championatsdommere: Et højt niveau

14-10-2022 14:25

Annika Knudsen Lorentsen

Kenneth Ernst, Torben Frandsen og tyske Karsten Huck har dannet sig et indtryk af de unge springheste der i denne uge deltager ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinale, og de er enige om, at niveauet er højt, særligt blandt 4- og 5-års hestene

Copyright Ridehesten.com
Kenneth Ernst i gang med at overrække præmier til den ene af de to vindere i 5-års klassen i går, Camille Silke Pless med U2 TD DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går gik både de 4-, 5- og 6-årige springheste deres første indledende runde ved årets finale i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge heste, og her blev de bedømt af dommerteamet Kenneth Ernst, Torben Frandsen og Karsten Huck

– Niveauet er højt i år. Særligt hos 4- og 5-års hestene har vi set et højere niveau end vi plejer, mens 6-års hestene måske mere er som tidligere. Jeg synes rytterne har forberedt hestene godt, og også bedre end jeg nok egentligt havde forventet. Vi har jo sænket højden i den første runde i forbindelse med corona, men nu er vi der, hvor jeg tror, at vi kan hæve den igen tilbage til det vi plejede fra næste år, fortæller Kenneth Ernst, som er den mest erfarne af dommerne i forhold til bedømmelse af stilspringning. 

Copyright Ridehesten.com
Kenneth Ernst ved World Cup på Vilhelmsborg 2002. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Et dynamisk dommerteam
Kenneth har i år fået selskab af to nye dommere, som ikke normalt er med til at bedømme championatsfinalen, men han er supergodt tilfreds med samarbejdet med Torben Frandsen og tyske Karsten Huck. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Torben er rutineret indenfor sit fag og vant til at bedømme hingste, og den rutine havde jeg forventet vi ville få glæde af. Karsten har overrasket mig rigtig positiv, ved at være utrolig grundig. Vi har diskuteret den mindste detalje, og som han siger, så skal vi kunne forsvare resultaterne. Vi har selvfølgelig ikke været 100 procent enige om hver eneste detalje, men placeringsrækkefølgen har vi ikke været uenige om, understreger Kenneth, som også siger, at han sagtens kan se sine to meddommere som et del af dommerteamet i fremtiden. 

Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen ved VM i 2014. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

De tre dommere er alle erfarne indenfor springsporten. Kenneth Ernst har selv været aktiv på konkurrencebanen, og han igennem mange år fungeret som en anerkendt træner for mange ryttere, ligesom han har stor erfaring som stildommer. Han er desuden ansvarlig for championaterne som en del af Dansk Ride Forbunds springudvalg.

Torben Frandsen er selv konkurrencerytter, og han har tidligere deltaget ved store mesterskaber, herunder VM. Derudover er han kendt som dommer i Dansk Varmblodsregi, hvor han blandt andet står i spidsen for stationsafprøvning af hopper og afprøvning af hingste.

Karsten Huck er tidligere tysk toprytter, og han vandt i 1988 bronze med OL i Seoul. Han er desuden en anerkendt træner og han har for år tilbage været ansat som dansk landstræner. 

Copyright Ridehesten.com
Karsten Huck ved World Cup på Vilhelmsborg 2002. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner