Cecilie Kjær placeret i 145 cm

19-04-2025 20:23

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i spanske Oliva, har Cecilie Kjær i dag sikret sig en placering i en 145 cm rankingklasse. Det gjorde hun med Early F

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Kjær med Early F. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske ryttere er til start ved det internationale stævne i Oliva, Spanien, og i dag er det blevet til en dansk placering i 145 cm-klassen. 

Her var det Cecilie Kjær, der red en fejlfri hovedrunde med Early F e. Eldorado van de Zeshoek/Ustinov (opdr. Helle Foged). Dermed sikrede hun sig en plads i omspringningen, hvor hun igen red fejlfrit. Det sikrede ekvipagen en 11. plads ud af de i alt 60 ekvipager, der var til start i klassen. 

Caroline Knudsen har også sikret sig en placering i en 140 cm-klasse ved stævnet. Det gjorde hun tidligere i dag med Landlyst Callicon e. Dicapo/Coronado 3 (opdr. Karina Prinds), hvor de sluttede som nr. 10 ud af 52 ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Haastrup er ligeledes blevet placeret i en 140 cm-klasse i Oliva. Det blev hun med den 9-årige Abba e. Bøgegårdens Apollo/Luganer (opdr. Lykkegaard 159 ApS). 

DV-heste til start med udenlandske ryttere
Foruden danske ryttere til start ved stævnet, er der også en række danske heste til start med udenlandske ryttere. En af dem er A.N. Barney e. Balou/Carmague (opdr. Anja og Niels Jørgen Nielsen), som med sin argentinske rytter Martin Dopazo blev 6'er i en 140 cm-klasse i går.

I går blev den danske Hvedholms Cashew e. Volstrups Cash (opdr. Anne og Claus Koch) også placeret med sin spanske rytter. De blev nr. 6 i en 145 cm-klasse.

Se alle start- og resultatlister fra Oliva. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner