Cathrine Dufour: Ryttere er også atleter

17-08-2019 17:11

Mediehuset Wiegaarden

De fleste i ridebranchen er nok stødt på udsagnet: Ridning er ikke en rigtig sport! Den opfattelse vil Trolle Company gøre op med i deres nytænkende ridetøjskollektion, som er skabt i CT Lab i samarbejde med Cathrine Dufour

Copyright Ridehesten.com
Cavalleria Toscana har haft fornøjelsen af at kunne bruge Cathrine Dufour som testperson i deres CT LAB. Foto: Trolle Company
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridesportens eliteudøvere er rigtige atleter på lige fod med dem, der dyrker andre sportsgrene på højeste niveau. Og det skal også afspejle sig i det moderne ridetøj, der bliver udviklet og designet i dag. Det mener Trolle Company, som gerne vil gå forrest i udviklingen af det, de kalder revolutionerende produkter i ridesporten.

Derfor har de allieret sig med EM-landsholdsrytteren Cathrine Dufour, som deler ambitionen om at tænke nyt og hele tiden udvikle sig og forbedre sig selv. Tidligere på året tog hun imod en invitation fra Trolle Companys partner, Cavalleria Toscana, om at være testperson i deres CT LAB, hvor de indsamler vigtig viden og data, som bruges til at udvikle ridetøj, hvor alle detaljer er gennemtænkt og tilpasset livsstilen hos en ægte atlet.

"Visionen er at forstå, hvad der sker med atleter fysisk såvel som på cardio- og metabolisk niveau før, under og efter en performance med henblik på skabe tøj, der er tilpasset situationen", lyder det i en pressemeddelelse fra Trolle Company. Den danske dressurdarling kan ses i fuld aktion som testperson i videoklippet nedenfor:

Dufour: Vi er rigtige atleter
I forbindelse med samarbejdet har Trolle Company spurgt Cathrine Dufour, om hun kan give et bud på, hvorfor nogle ikke betragter ridning som en rigtig sport. Hendes svar er ganske kort: "folk mangler indsigt i, hvad essensen er i ridesporten”. Ifølge Cathrine skal ridning se legende, smukt og ubesværet ud, hvilket både stiller krav til rytterens tekniske kunnen, men ikke mindst til den fysiske form, for som hun udtrykker ”man skal kende og kunne kontrollere hver en fiber i sin krop, hvis man skal kunne sidde stille på en hest, der vejer mere end 600 kg.”

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er Cathrines oplevelse, at de fleste konkurrenceryttere betragter sig selv som atleter. De har stort fokus på både mental og fysisk træning, og hun fortæller, at hun selv går i træningscenter 1-1,5 time dagligt for at træne ben, overkrop, cardio og koordination.

Påklædning er alfa og omega
Og hvad er det så helt præcist, de "rigtige atleter" efterspørger? Det har Cathrine Dufour været med til at give svar på. Med en hverdag, hvor hun er aktiv 10-12 timer dagligt kender hun alt til vigtigheden af både den rette kost, søvn, træning og påklædning, og hvordan det hele spiller sammen.
For eksempel er det ekstremt vigtigt, at hendes tøj kan regulere varmen på den rigtige måde. Hun bliver kold og varm flere gange i løbet af en lang arbejdsdag, og hvis tøjet bliver vådt, er der risiko for, at hun kan blive syg, eller at kulden kan sætte sig i muskler og led. Det vil hun for alt i verden undgå, fordi som hun siger: ”Vi kan holde længe i sporten, hvis vi passer godt på os selv!”

Læs mere om Trolle Companys revolutionerende produkter i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine har erfaret, at træning i ridesporten ikke adskiller sig fra andre sportsgrene. Hun har været med i en gruppe af talenter på tværs af flere sportsgrene, som Team Danmark har håndplukket med det formål, at atleterne kunne inspirere hinanden og dele både mentale og fysiske læringsprocesser. Foto: Ridehesten.com
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen