Canadiske heste befriet fra sneen.

26-12-2008 18:02
To heste er nu endelig blevet befriet fra deres snefængsel og er kommet i sikkerhed efter en uges kamp mod elementerne i ufremkommelige, sneklædte bjerge.

Det var blot en uge før jul, da to sultne heste blev opdaget i de ufremkommelige bjerge - fremtrædende hofteben, rygge dækket til med is, svævende mellem liv og død. Logan Jeck, 21, fandt de to heste, da han skulle have fat i to turisters snescootere i det sneklædte terræn. Han gik hjem og fortalte sin far David om hestene. David Jeck, der selv er hesteejer, sendte sin datter tilbage næste dag med to ting: en .44 Magnum riffel og en balle hø. "Hvis de ser ud som de ikke kan klare det, så afliv dem" sagde David Jeck til sin datter, Toni. "Hvis de ser ud som de er i stand til at overleve, så giv dem hø." -Hestene fik høet. Og landsbyen McBride troppede sammen om en ægte canadisk redningsaktion. Snesevis af frivillige fra området omkring McBride kæmpede mod bjerge af sne, frost og vintermørke for at redde hestene. De tilbragte en uge med at grave en kilometer lang gang gennem tårnhøj sne for at hjælpe den tre-årige hoppe og den ældre vallak. Og juleaftensmorgen, dansk tid, kunne hestene og deres redningsfolk starte en syv timers vandretur ned af det canadiske bjerg. Hestene, Sundance og Belle, er blevet anbragt i hos SPCA og forventes at komme sig. "Det er sandsynligvis en af de mest rørende barmhjertighedsgerninger, vi har set," sagde Jamie Wiltse fra SPCA i går fra Kamloops. "Befolkningen i byen McBride er helte. De reddede hestene. De har selv haft det hårdt på det seneste, men de tænkte slet ikke på sig selv, når de gravede hestene ud af sneen. Hestene menes at være blevet efterladt siden september af deres ejer fra Alberta. Først troede Jeck, at det var elge. Men så så han hvidt aftegn på panden af en af hestene. SPCA gik ud med en dyrlæge et par dage senere for at vurdere dyrenes sundhedstilstand. På en skala, hvor 0 er lig med død og ideel foderstand er fem eller seks, blev hestenes tilstand vurderet til 2. Ikke alene havde de mistet næsten halvdelen af deres kropsvægt, men vallakken var dækket med sår og manglede pletter af hår. Gammel urin havde dannet skorper på hvad der var tilbage af deres haler. Redningsfolk overvejes flere alternativer for at befri hestene fra deres snefængsel: helikopter, slæder, selv heste-snesko, så de kunne gå ud. I sidste ende erkendte de, at den eneste holdbare løsning var at grave en korridor gennem sneen. Så de gjorde som canadierne gør på denne tid af året: skovlede sne. Det tog næsten en uge. Kilde: The Globe and Mail

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner