Thomas Bach Jensen
Den amerikanske Grand Prix-dressurrytterTodd Flettrich har tidligere startet internationalt på dansk varmblodshestene Amadeus e. A-dur / Flamingo (opdr. Leif Mikkelsen), der tidligere blev redet af Bettina Laisbo, Otto e. Rambo / Rampal (opdr. Mette Olesen), der tidligere blev redet af Heather Blitzt og Sopranos e. Come Back II / Limelight (opdr. Gunnar Bennetsen), der tidligere blev redet af Laila Bilstrup.
I 2012 var han med Otto med i kvalifikationsopløbet om at repræsentere USA ved OL i London, men endte med at måtte nøjes med pladsen som rejsende reserve og valgte så at sige nej tak og lade Otto gå på pension, hvilket gav Ottos tidligere rytter Heather Blitz pladsen som rejsende reserve med en endnu en DV-hest, nemlig Paragon.
Med købet at den nye DV-hest har Todd Flettrich og hans sponsorer, Margaret Duprey og Cherry Knoll Farm, ikke gået specifikt efter en dansk hest. De fandt den 8-årige Romario e. Blue Hors Romanov / Solos Landtinus (opdr. Peter Nielsen) hos en hestehandler i Tyskland.
Todd Flettrich fortæller i en pressemeddelelse, at det er hans mål at kvalificere hesten til de næste Pan Am Games, der som bekendt afvikles på lilleturs niveau. I Danmark har Romario blot været startet i kvalifikationen til 4-års championatet og opnåede rigtig gode karakterer.
- Hesten er ikke helt klar til lilleturs niveau, men han har et naturligt talent og skal blot styrkes. Han har stor kapacitet og er en speciel hest, som jeg glæder mig meget til arbejde med.