Hestens smerteansigt

23-12-2018 14:30

Er din hest uopdragen, eller har den smerter? Selv uden forudgående træning er det muligt at se, om hesten viser smerte ved at bruge et ethogram - et skema over hestens udtryk, når den har smerte

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

På Saddle research konferencen, som blev afholdt i Nottingham, England i begyndelsen af december, præsenterede Sue Dyson sit studie i at bruge et ethogram til at vurdere hesten smerte og ubehag.

Ethogrammet indeholder 24 forskellige adfærdsudtryk, som heste der har smerte er mere tilbøjelige til at give udtryk for end heste som ikke har smerter. Hvis der er 8 ud af de 24 adfærdstræk tilstede, så er det sandsynligvis et udtryk for at hesten ikke har det godt.

Ifølge Sue Dyson er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på disse træk, og ikke blot slå dem hen som dårlig opførsel, eller ” sådan har hesten altid været”. Har man en forståelse for hestens adfærd og udtryk, så kan det hjælpe til at man ringer efter dyrlægen i tide, inden problemet udvikler sig til det værre.

Sue Dyson præsenterede 21 video optagelser af heste for i alt 11 observatører, hvoraf en var trænet i at analysere ethogrammet og 10 andre ikke havde nogen forudgående heste adfærds træning. Optagelserne var taget af hestene før og efter smerter, hvor hovedparten af hestene havde smerter inden behandling, og hvor deres smerter efterfølgende var blevet behandlet og reduceret ved en nerveblokade.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev fundet at selvom den utrænede observatør generelt markerede et højere antal af halte heste med smerteadfærd end den trænede observatør, så observerede alle et markant lavere antal smerteudtryk hos de heste der havde fået blokade.

Det er opmuntrende at dette ethogram kan bruges af både trænede og utrænede observatører fortæller Sue Dyson. Dog kræver det en trænet observatør for at kunne give en mere præcis fortolkning af ethogrammet.

Det faktum at man så klart kan måle adfærdsforandringerne, efter at hesten er blevet smertefri, viser at ethogrammet ikke alene kan bruges til af observere tilstedeværelsen af smerte hos hesten, men den kan også være en hjælp til at se hvorvidt en behandling hjælper.

Ethogrammet er blevet udviklet af Sue Dyson og hendes hold på Animal Health Trust i England. Det er beregnet på at hjælpe ejere, trænere og dyrlæger til lettere at kunne genkende hestens tegn på smerte, specielt hos heste der bliver redet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner