Fastklemt hest måtte aflives

18-10-2023 09:53

Mille Albinus Hjermitslev

Tirsdag eftermiddag måtte en hest aflives, efter at have været fastklemt i en hestetrailer. Hesten blev hjulpet ud, men pådrog sig så alvorlige skader, at den ikke stod til at redde

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tirsdag eftermiddag blev en dyrlæge og senere brandvæsenet tilkaldt for at hjælpe en hest, der sad fast i en hestetrailer. Sådan skriver TV2 Østjylland. 

Ifølge operationschef Søren Møller, der var til stede ved hændelsen på Nordre Kattegatvej ved Grenaa, havde hesten: – fået benene i klemme under transport med hestetrailer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Yderligere detaljer, om hvordan hesten kom til at sidde fast, fremgår ikke. 

Da ejeren opdagede, at hesten sad fast i traileren, tilkaldte vedkommende først en dyrlæge, men da de ikke var i stand til at få hesten fri, blev brandvæsenet også tilkaldt.

Selvom de fik hesten fri, var skaderne så omfattende, at hesten måtte aflives. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner