Camilla og Zanzibar 3'er i Sverige

11-08-2013 17:53

Den danske militaryrytter Camilla Sæbø Hansen blev søndag treer i en tostjernet klasse i Eketorp, Sverige, mens flere andre danske ryttere også blev placeret

Copyright Ridehesten.com
Camilla Sæbø Hansen og Zanzibar. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Weekenden stod i militaryens tegn i svenske Eketorp, hvor et internationalt stævne også dannede rammen om det svenske mesterskab i military. Flere danske militaryryttere var til start og det med flere gode resultater.

I den etstjernede CIC-klasse, som blev vundet af finske Sanna Siltakorpi på Asam med 46,9 strafpoint, opnåede Thomas Pihl Jensen og Clapton en 10. plads med 57,5 strafpoint, mens Mia Hastrup og Constantin blev nummer 14 med 59,0 strafpoint.

Der var dansk topplacering i den tostjernede CIC-klasse, da Camilla Sæbø Hansen og Zanzibar med bare 55,4 strafpoint blev nummer tre i klassen, mens tyske Peter Thomasen vandt klassen på Horseware's Cayenne med 51,6 strafpoint.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner