Det sker i Sverige i disse dage

02-10-2017 13:38

Det svenske unghestechampionat, Breeders Trophy, finder sted hele denne uge og afvikles i springning, dressur og military. Ligeledes i Sverige er der elitefølauktion i denne uge

Copyright Ridehesten.com
Gammelenggårds Zappa og Jacob Nørby Sørensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Svensk Varmblods Elitefølauktion findes der føl efter flere Dansk Varmblodshingste som Skovens Rafael, Hesselhøj Donkey Boy, Frontier Ask, Zaladin MI samt flere danskkårede udenlandske hingste.
Auktionen finder sted fredag den 6. oktober kl. 19.30 på Flyinge, hvor der samme dag kl. 12 er præsentation af føllene på Kastanjegården.

Danske heste i avlschampionatet
Det svenske avlschampionat hedder Breeders Trophy - for horses made in Sweden og finder netop sted i denne uge i både dressur, springning og military.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selv om det kun er for svenskfødte heste, så kan man også udenlandske heste, såfremt det er hingste, der er kåret i Svensk Varmblod. Fx kan man i dag i 5-års dressurklassen se DV-hesten Gammelenggårds Zappa e. Zonik /Akinos (opdr. Nanna Voss Jönsson), der rides af Jacob Nørby Sørensen og er kåret i Sverige, hvor den er stationeret hos ejerne Patricia Florin og Bjarke Laustsen på Gunnarlunda.

Man kan følge resultaterne i Breeders Trophy på Online Equipe.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen