Camilla Lunderskov 2'er i Grand Prix Special

31-08-2025 08:58

Annika Knudsen Lorentsen

I går red danske Camilla Lunderskov sig til en topplacering ved det internationale stævne i tyske Neustadt Dosse, hvor hun sikrede sig andenplads i Grand Prix Special

Copyright Ridehesten.com
Camilla Lunderskov med Donnerhall's Son II. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et par danske ryttere er i denne uge til start ved det internationale stævne i Neustadt Dosse, Tyskland, og de har begge gjort flot figur. 

I går red juniorrytter Kirstine Marie Galler sig til en placering i juniorklassen, mens Camilla Lunderskov leverede en flot præstation i seniorrytternes Grand Prix Special. 

I den 3-stjernede Grand Prix Special var der 10 ekvipager til start, og danske Camilla sluttede som den næstbedste af dem i sadlen på Donnerhall's Son II e. Sir Donnerhall II/Uno Don Diego (opdr. Sonny Sandfeld Moisen). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sammen leverede ekvipagen en præstation der blev belønnet med 68,085 procent, hvilket var nok til at sikre dem andenpladsen. Sejren tog hollandske Dominique Filion med 70,234 procent. 

Resultater fra stævnet. 

 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner