Brasiliansk World Cup-sejr i Geneve

11-12-2011 16:56
Det var en formidabel omspringning ved World Cup kvalifkationen i Geneve i dag, hvor svenske Rolf Göran Bengtsson førte, da sidste rytter red på banen
Copyright Ridehesten.com
Alvaro Miranda og Drossel Dan (Foto: Ridehesten.com).

Sidste rytter i omspringningen var brasilianske Alvaro Miranda med sin fantastiske 13-årige skimmel Drossel Dan e. Drosselklang / Ashleigh Brigadier, og på det tidspunkt havde svenske Rolf Göran Bengtsson netop lagt sig i spidsen med holstenerhingsten Casall La Silla e. Caretino / Lavall I. Brasilianeren, der er gift med den græske toprytter Athina Onassis, satsede alt og red i høj højstighed og med vovede vendinger. Drossel Dan respondere perfekt, men ekvipagen havde også held med i spillet, for flere bomme truede med at falde ud af holderne. Dermed blev vinderen af denne Rolex World Cup kvalifikationsspringning i Geneve brasilianeren Alvaro Mirando, der udover 20 point i World Cup-serien kunne indkassere et nyt Rolex ur og 55.000 CHF. Bedst placerede kvindelige rytter blev portugisiske Luciana Diniz med hingsten Winningmood. Svenske Rolf Göran Bengtsson og hingsten Casall La Silla, der sluttede på andenpladsen, har allerede placeret sig helt i toppen af flere World Cup-kvalifikationer i år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner