Bølgende Bryster

08-09-2019 17:42

Merete Haahr

Brystbevægelser og smerter i brystet under ridningen, påvirker en lang række kvindelige ryttere  viser en ny undersøgelse. Næst efter mangel på energi, tid og arbejdsforpligtigelser, fortæller en stor gruppe kvinder at brystsmerter under ridningen kan afholde dem fra at ride

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Brystproblemer, som blandt andet smerter i brystet, en forkert tilpasset brystholder og brysternes bevægelser, kan tilsammen påvirker vores ride præstationer, og det er problemer, som hidtil ikke har været videnskabeligt undersøgt. Lorna Cameron fra University Center of Sparsholt i England, har undersøgt hvorvidt brystproblemer afholder kvinder fra at ride. De ønskede at afdække betydningen af BH design, tilpasning og bryststørrelse hos de kvindelige rytter. Lorna Cameron fremlagde resultatet af sine undersøgelser på en konference, afholdt på Bishop Burton Equestrian college i England.

Sammenhæng mellem brystsmerter og BH problemer
Forskernes mål er at vurdere sammenhængen mellem brystsmerter og BH problemer hos kvindelige ryttere og de undersøger brysternes bevægelser og dennes virkning på brystproblemer. Der florerer mange anekdoter om problemer med bryster og BH’er, men forskerne ønskede at undersøge det reelle omfang af problemerne. De udsendte et online spørgeskema med 32 spørgsmål, som blev udfyldt af 1324 kvinder, alle aktive inden for ridesporten. Resultatet var overraskende: hele 40% af kvinderne havde brystsmerter under ridningen og hele 75% ønskede en forbedring af deres BH. Siddende trav var den mest smertefulde aktivitet, hvor 21% af deltagerne følte at smerterne påvirkede deres ride præstationer. 59 % følte at problemer med BH en var med til at forårsage smerter, og særligt kvinder med større bryster følte at det var et problem. Disse resultater viste at der var grund til yderligere undersøgelser i forhold til brystproblemer og korrekt tilpasset BH.

Beskrivelse af brystbevægelser
Det førte til en undersøgelse som havde til formål at beskrive brystbevægelser, smerter forårsaget af sportsudøvelse og betydningen af dette for rytterposition. 38 kvindelige rytter deltog, med BH størrelse varierende fra omkreds 80 - 90 cm og størrelse A til FF). Kvinderne red en ridesimulator og de blev filmet i et minut i skridt, trav og galop uden BH, med en almindelig BH og en sports BH. Efterfølgende skulle deltagerne angive, hvilke smerter de havde og videoerne blev analyseret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sports BH kan reducere brystbevægelser
Det største ønske fra deltagerne, som brugte en BH i D størrelse eller mere, var at de havde brug for bedre støtte, dernæst bedre design, og sidst bedre tilpasning. Flere af rytterne var generte over deres overdrevne brystbevægelser og 15 % så ikke efter deres brysterne når de red.

Blandt alle deltagerne følte næste halvdelen at deres BH ikke opfyldte deres behov.

Undersøgelsen fandt blandt andet frem til at en sports BH reducerer brystbevægelserne og smerter under ridningen betydeligt i forhold til en almindelig BH, den kan give bedre komfort samt at nedsætte risikoen for at få skader i brystvævet.

Brug for flere undersøgelser
Dette er de første videnskabelige undersøgelser, der sætter fokus på bryst helbred, og BH problemer hos ryttere. Det understreger behovet for et funktionelt design af BHer, netop tilpasset denne gruppe kvinder siger Lorna Cameron. Det er nødvendigt med mere oplysning til de kvindelige ryttere, og yderligere dybdegående undersøgelser omkring, hvilken belastning ridning har på brysternes biomekanik. Lorna Cameron understreger vigtigheden af flere studier i forhold til at måle brystbevægelser hos ryttere, for at undersøge hvilke barrierer det skaber for fysisk aktivitet hos den kvindelige del af befolkningen. I England er 74 % af rytterne kvinder, og over 900.000 rider mindst en gang om ugen. Derfor er der behov i at støtte en udvikling, der potentielt kan giver kvinder og piger bedre velvære under ridning, slutter Lorna Cameron.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner