Blue Hors Zack satte sit præg

30-08-2015 14:25
Avl

Syv hopper havde kvalificeret sig til finalen for dressurbetonede 2-års hopper på Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue og fem af disse havde Blue Hors Zack i afstamningen

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 134 Atterupgaards Mildura.

Syv hopper udgjorde en rigtig stærk finale blandt de dressurbetonede 2-års hopper. Avlskonsulent Karina Christiansen fortalte på vegne af avlsledelsen, at man forventer af disse unghopper, at de ikke er for færdigudviklede men har store partier med godt potentiale for videre udvikling. Hopperne skal have tre korrekte gangarter, lige som de skal være ædle og harmoniske med udtryk og kønspræg.

De syv finalister blandt disse unge dressurbetonede hopper var kat.nr. 116 e. Bon Bravour/ Sandro Hit, 124 e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Zack, 129 e. Sezuan/ Blue Hors Hertug, 134 e. Blue Hors Zack/ Lord Sinclair, 135 e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro, 136 e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Romantic, 137 e. Tailormade Temptation/ Bernstein. Altså fem unghopper med Blue Hors Zack i stamtavlen.

Atterupgaard mødte i finalen med to højst værdige repræsentanter, og det blev den ene af disse, der tog titlen som årets bedste 2-årige dressurbetonede hoppe; nemlig Atterupgaards Mildura e. Blue Hors Zack/ Lord Sinclair, hvis mor har leveret flere 2-års finalister, heriblandt vinderen fra 2010, Atterupgaards Minaia. Mildura er en ædel, feminin og udtryksfuld 2-års hoppe med rette udviklingsgrad og -potentiale. Hun bevæger sig taktfast, rummeligt og smidigt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner