Vilhelmsborg fejrer 20 års Jubilæum

19-08-2011 14:01
Danmarks Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg, fejrer i morgen lørdag den 20. august 2011 sit 20 års jubilæum med gratis entré til en masse underholdning
Copyright Ridehesten.com
Lisbeth og Lars Poppel i nummeret ”Garrocha y Flaminco” - En inciterende, erotisk dans mellem en flamencodanserinde og en gråskimlet andalusisk hingst og dens rytter.

Der er åbent for publikum på Vilhelmsborg allerede fra kl. 11.00, hvor bl.a. Hippologisk Arkiv og Dyrlægeklinikken holder åbent hus, Dansk Miniatureheste Forening afholder føl- og plagskue i Opvarmningshallen, der er ponyridning for børnene på gårdspladsen, og Jysk PonyVæddeløbsForening starter deres jubilæums løbsdag på ponybanen kl. 12.30. Præcis kl. 13.00 starter det store hesteshow i Opvisningshallen, hvortil rigtigt mange hesteavlsforbund og mange andre, heriblandt også nuværende og tidligere Danmarksmestre og Verdensmestre, har meldt deres ankomst. Der vil blive lejlighed til at se både traditionel kür dressur, springning, kvadrilleridning, kørsel, klassisk dressur i lange liner, spansk tyrefægterridning, og meget mere. Desuden krydres showet med et par numre fra Vilhelmsborg Festspils netop afsluttede opførelse af musicalen ”My Fair Lady”. I forbindelse med fejringen af 20 års Jubilæet har Vilhelmsborg allerede modtaget en jubilæumsgave fra én af de trofaste sponsorer, nemlig Nordea, i form af en donation fra Nordea-fonden på hele 20.000,- kr. Endvidere benyttes Jubilæet også til at introducere en helt ny sponsor på Vilhelmsborg, nemlig trailerfirmæt Cheval Liberté Danmark, der har sponsoreret en flunkende ny model Gold Grand Comfort hestetrailer til stedet – Og selvfølgelig leveret i Vilhelmsborgs dybrøde farve og med gyldent logo (se foto). I dagens anledning har Vilhelmsborg ønsket, at så mange som muligt møder op og er med til at fejre dagen, så der er denne dag meddelt både gratis parkering og gratis adgang til showet for alle fremmødte! Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner