Blue Hors udvider med dressurchampionat

19-05-2011 09:27
Avl
Når Blue Hors den 25. juni inviterer til følchampionat udvides championatet til også at omfatte unge dressurheste efter stutteriets hingste
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Når Blue Hors den 25. juni inviterer til følchampionat for føl efter stutteriets hingste samt hingste fra Stutteri Ask, er det niende gang, at Korshøjgaard danner rammen og Blue Hors følchampionat. Nu skal championatet udvides til også at omfatte unge dressurheste. Der kan tilmeldes dressurheste på 3 og 4 år efter Blue Hors hingste. Esben Møller understreger, at følchampionatet i snart et årti har været et betydningsfuldt udstillingsvindue for avlerne og i mange tilfælde også en potentiel afsætningskanal. Mange ryttere savner flere muligheder for at give deres ungheste stævneoplevelser og her er championatet en oplagt mulighed. I Danmark er der modsat fx Tyskland ikke mulighed for at starte 3-års heste, men det åbner Blue Hors dressurchampionat op for. Championatet vil forløbe med et indledende heat fredag eftermiddag. Her vil de otte bedste af hver årgang blive udtaget til lørdag formiddag, hvor resultattavlen viskes ren til finalen. Herefter går startskuddet til følchampionatet. Her vil der blive indlagt en pause til præmieoverraskelse af championatshestene. Og præmierne er netop værd at tale om; i år er den samlede præmiesum ved Blue Hors’ championater på over 80.000 kr.

Links

Læs mere om championatet i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner