Daniel i hælene på Isabell Werth

14-03-2019 21:58

Blue Hors-berideren Daniel Bachmann Andersen er i denne uge taget til World Cup-stævnet i hollandske s-Hertogenbosch, hvor han her til aften blev nummer to i Grand Prix på Blue Hors Zack, kun overgået af Isabell Werth

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack

Efter at have holdt pause fra stævnebanerne siden World Cup Herning i november sidste år, beviste Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz her til aften at han sammen med Daniel Bachmann Andersen er back in business. Oprindeligt skulle ekvipagen have været til start ved World Cup-stævnet i Neumünster i sidste måned, men der var Zack lidt udfordret med en hovsøjle, og parret kom derfor ikke til start.

I dagens Grand Prix red Daniel og Zack en fejlfri tur, som blev belønnet med 76,10%, blot én procent fra vinderen, Isabell Werth på Emilio, som opnåede 77,19%. Dog havde den hollandske dommer Mariette Sanders-van Gansewinkel og den britiske dommer Stephen Clarke, Daniel og Zack som nummer et.

I morgen er Daniel til start i den 3* Grand Prix på Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro med starttid 13.46, mens der lørdag rides 3* Grand Prix kür fra klokken 11.30 og efterfølgende World Cup kür fra 14.30.

Se resultatet af klassen HER og startlister for resten af weekenden HER

På vej mod World Cup-finalen
Daniel Bachmann Andersen ligger lunt i svinget i World Cup-kvalifikationen. For at opnå en plads i finalen skal han være blandt de 9 bedste i den vesteuropæiske liga, og den danske berider ligger på en komfortabel ottendeplads.


Kalender for World Cup 2019:
14.-17. marts, 's-Hertogenbosch, Holland
3.-7. april, Göteborg, Sverige - FINALE

Se dagens ridt i Grand Prix herunder

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner