Blog: Mit bedste DM

23-08-2018 18:14

Johanne Jensen

Junior-blogger Johanne har netop været til sidst allerbedste DM sammen med ponyen Aurora. Læs alt om den store dag på Ridehesten Junior

Copyright Ridehesten.com



Kære Ridehesten Junior

Det har været en helt vildt spændende weekend.

Torsdag kørte vi Aurora til Hovgaard på Fyn, hvor jeg skulle ride DM. Da vi ankom ordnede vi hendes boks, før jeg skulle ud og banetræne sammen med min træner Anemette. Aurora var rigtig fin, så vi trænede ikke så længe. Bagefter skulle jeg til lodtrækning, og jeg trak nummer fem.

Copyright Ridehesten.com

 

Om fredagen skulle vi ride PRT. Det regnede og Aurora er bange for paraplyer, så hun var lidt spændt, men vi fik 67%, så jeg var godt tilfreds. Alle gik videre til lørdagens PRM, for der var kun 16 to´er ponyer med i år og de 24 bedste går videre. Lørdag var der lidt småfejl, og vi red igen 67 % og kom videre til søndagens finale, hvor de 15 bedste får lov til at ride kür. I küren var Aurora lidt træt, så hun blev lidt mat og åben for mig, men vi fik igen 67%. Vi endte på en samlet tiendeplads, så det er jeg rigtig glad for. Det var så sjovt at ride æresrunde i galop.

 

Copyright Ridehesten.com

 

Inden jeg selv skulle ride fejrede jeg, at min gamle treer pony, Stallone blev Danmarksmester. Jeg købte ham for mine egne penge og uddannede ham fra helt rå til DM, før jeg solgte ham for at kunne komme videre på to´er pony. Jeg var utrolig stolt og glad over, at se ham nå så langt.

Det var sjovt at være til DM, om aftenen spillede vi rundbold, og jeg sov sammen med nogle piger fra mit DM hold i en campingvogn. Vi heppede på hinanden og hyggede os, så jeg glæder mig meget til september, hvor vi skal ride DM hold sammen i Frederikshavn for Vindinge Rideklub.

Kærlig hilsen Johanne

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner