Bianca placeret i CIC* i Strömsholm

09-06-2018 19:07

Lørdagens terrænspringning til det svenske militarystævne i Strömsholm vendte noget op og ned på placeringerne, og det blev Bianca G. Bagge der stod for den bedste danske placering i CIC*

Copyright Ridehesten.com
Bianca G. Bagge og It's A Jewel. Arkivfoto.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På vej ind i dagen terrænspringning lå Camilla Sæbø Hansen på en foreløbig 5. plads, men på trods af en god afstand på vej ind i trekombinationen 11a, ramte Quantum Leap Lox e. Quinton/Casir Ask (opdr. Joan Arler og Peter Børsen) forhindringen let, og det udløste en fragile pin. Det giver desværre 11 straf, og selvom de red indenfor tiden og fejlfrit resten af vejen, blev det desværre ikke til en placering til parret.

Til gengæld avancerede Bianca G. Bagge hele otte pladser med It’s A Jewel e. Itsabraham xx/Heslegårds Platin (opdr. Peter Kristensen) efter en fejlfri runde i terrænet, og det udløste en 4. plads til parret.

Se resultatet af klassen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner