Bengtsson vandt Brenderup trailer

10-02-2008 18:49
Søndagens Grand Prix-klasse ved JBK-Horseshows store vinterstævne på Vilhelmsborg bød på en samlet præmiesum på 160.000 dkk og en Brenderup Horseline trailer.

Det var de bedste ryttere fra de 2 forudgående Grand Prix kvalifikationer der mødtes i dagens Grand Prix finale ved JBK Horseshows og banens sværhedsgrad var da også tydeligt sværere. Banebygger Bo Bak Andersen havde på forhånd regnet med at 10 ryttere ville klare den til omspringningen. Det kom ikke helt til at holde stik, måske fordi banens allerførste forhindring voldte en del ryttere problemer, der i blandt danske Torben Frandsen og Michæl Aabo der begge ville have haft en flot nulrunde - hvis det da ikke havde været for Kia Motors forhindringen. I omspringningen var der lagt op til skarp konkurrence og top underholdning for publikum, med 7 ryttere der alle red for at få andel i klassens 160.000 præmiekroner og den flotte Brenderup Horseline trailer. Foruden stævnets flyvende hollænder Wout-Jan van der Schans, verdensranglistens nummer 17 - svenske Rolf-Göran Bengtsson, danskerne Thomas Sangaaard, Marie Louise Horstmann og Kristian Skovrider, var det hollænderne Tom Brinkmann og Roosje Brouwer. Kristian Skovrider red en imponerede runde i en tid der endte med kun at være 4 hundrededele langsommere end Rolf-Göran Bengtsson. Desværre for Kristian kostede tiden også en nedrivning, der resulterede i en flot tredjeplads. Den 46-årige svensker Rolf-Göran Bengtsson red tydeligt for at vinde på den kårede avlshingst Casall La Silla. Med en skarp linieføring og høj fart opnåede han en nulrunde i den imponerende tid 34.56 sek. Det slog imidlertid ikke hollandske Roosje Brouwer ud, hun satsede voldsomt og faktisk var hun fejlfri i en hurtigere tid, indtil sidste forhindring, hvor hesten ikke fik sat ordentligt af og ryddede det meste af forhindringen og dermed chancen for at vinde. Thomas Sandgaard var sidste rytter og han valgte klogt at satse på “det sikre“ og gå efter en nulrunde og de 32.400 kr. som andenpladsen udløste. Heldigvis for Thomas var det et rigtigt sats og han red en flot nulrunde og kunne inkassere 32.400 gode danske kroner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner