Ben Maher vinder fjerde runde GCT

08-06-2013 18:37

Fjerde runde af Longines Global Champions Tour 2013 blev afviklet i London og blev med engelsk sejr

Den netop afsluttede fjerde runde af Global Champions Tour (160 cm) blev afholdt ved det femstjernede CSI-stævne i London, England.

Klassen blev afviklet i dag, lørdag, og det blev engelske Ben Maher, der på Cella sejrede efter en fejlfri omspringning i tiden 30,58 sek. Med sejren kunne Ben Maher indkassere en præmiesum på hele 148.500 Euro.

Andenpladsen gik til endnu en englænder, nemlig Nick Skelton på Big Star, der kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 31,85 sek., skarpt forfulgt af tyske Christian Alhmann på Taloubet Z der i tiden 31,86 sek. også kom gennem omspringningen med nul fejl.

Danske Andreas Schou var også til start i klassen på Allerdings, men fik ærgerlige 12 fejl i hovedspringningen i tiden 78,34 sek.

CSI-stævnet i London var vært for fjerde runde af GCT, mens næste runde afvikles i Cannes, Frankrig, den 13.-15. juni og GCT 2013 afsluttes i Doha, Qatar den 21.-23. november.

Pt. føres GCT af amerikanske Laura Kraut med portugisiske Luciana Diniz på andenpladsen og brasilianske Alvaro de Miranda på tredjepladsen.

Se flere resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner