Behandling af ledproblemer hos heste

19-01-2012 07:01
Ifølge en amerikansk forsker kan løsningen på ledproblemer være et mix af traditionelle og nye behandlingsmetoder - læs her hvordan
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Under den 12. kongres for World Equine Veterinary Association, som blev afholdt den 2. - 6. november 2011 i Indien, talte David Frisbie, ph.d. fra Colorado Statsuniversitet om behandling af ledproblemer hos heste. Ifølge Frisbie er traditionelle corticosteroider fortsat centralt i behandlingen af ledrelateret halthed hos heste, lige som indsprøjtninger med Triamcinolon og Celeston er gængse behandlingsmetoder på trods af risikoen for at der opstår forfangenhed ved gentagne behandlinger (ifølge ét studie udviklede kun tre ud af 2000 heste forfangenhed efter gentagne behandlinger med corticosteroider, hvoraf de to var ponyer, der tidligere havde været forfangne). Frisbie anbefaler at tilsætte hyaluronisk syre sammen med corticosteroid i indsprøjtningen, da det skulle give en øget effekt. Ikke-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID), kaldet Surpass, har også en positiv effekt ved behandling af halthed som følge af ledsygdomme eller slidgigt. Dertil ser der ikke ud til at opstå nogen af de bivirkninger ved brug af Surpass, som man normalt forbinder med brugen af NSAIDs, som mavesår og nyreskader. Andre behandlingsformer, som Frisbie anbefalede var: - Ekstrakorporal chokbølge terapi (anvendt sammen med Surpass). - Polysulfide glycosaminoglycaner. - Oral avokado/sojabønne uforsæbelige eller glukosamin/chondroitin sulfat produkter. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner