Stine Gertsen
Lørdag, d. 17. maj gik turen til Midtsjællands Rideklub, hvor heste såvel som ponyer blev fotograferet. Vejret var alt i alt godt, dog blæste det en smule. Og hvorvidt det var blæsten eller bare dét, at komme fra indendøres til udendøres, er ikke til at vide. Måske var det bare de to ting blandet med lidt forårs-kuller, der gjorde mange af hestene en del mere vågne og opmærksomme på omgivelserne. Dagens højeste klasse, Intermediaire I, blev vundet af én af klubbens egne ekvipager, nemlig Jonstrupgårdens Raneur redet af Lisbet Seirskilde Pedersen. De vandet klassen med 66,5 %. Ved ponyerne var det Sabrina B. Nielsen og Vermont, der vandt dagens højeste klasse, PRT. Ekvipagen fra Gribskov Rideklub red velovervejet og præcist, og vandt dermed med hele 75,0%. Søndag kom Ridehesten forbi Odsherreds Rideklub, som afholdte Show-stævne for både hest og pony(Det er dog kun hestene der blev fotograferet). Her blev redet klasser lige fra LC2 til LA6. Dagen bød både på regn og sol, heldigvis dog mest sol. I LA6'en deltog fire ryttere, men det var Claudia Nielsen og Tete De La Course fra Odsherreds Rideklub, der kunne kalde sig for vindere, med resultatet 68,6%. De vandt en kneben sejr, med kun 0,8% foran nummer to, Dorthe Kent og Delay Tek. Som sagt er hestene bare lidt mere på dupperne ved denne tid på året. Dette kunne da også tydeligt ses ved begge arrangementer. Her fik en hest revet sig fri fra dens ejermands greb, og løb i fuld galop ned forbi dressurbanerne, hvor koncentrede heste og ryttere var igang med deres programmer! Dette ved begge stævner. Billederne som er taget ved de to stævner kan ses på nettet fra mandag eftermiddag(I morgen).