Beezie Madden viser OL-form på Simon

15-01-2012 16:01

Signe Wiese

Den amerikanske springrytter Beezie Maddens overtog tøjlerne på en af verdens bedste springheste, BMC Van Grunsven Simon, i slutningen af 2011, og allerede nu viser ekvipagen takter, der lover godt kvalifikationen til sommerens OL i London
Copyright Ridehesten.com
Beezie Madden. (Foto: Ridehesten.com)

Lørdag aften var Beezie Madden og Simon til start i en 30.000$ Grand Prix-springklasse ved Winter Equestrian Festival i Wellington, Florida, og sejrede foran engelske Nick Skelton og irske Cian O'Conner på 3. pladsen. I alt 36 ekvipager var til start i klassen, og heraf red syv ekvipager sig i omspringningen. Madden har endnu ikke meget erfaring med at ride Simon i omspringninger, men de præsterede alligevel klassen hurtigeste, fejlfrie runde, og kunne dermed indkassere 1. pladsen og den 30.000$. Efter klassen fortalte Madden at hun satser på at få Simon klar til OL-udtagelse, og at hun synes at det nye samarbejde indtil videre er forløbet helt uden problemer. Da Beezie Maddens sponsor erhvervede sig Simon i november 2011, lå den da 12-årige hollandske tophest e. Mr. Blue nummer 1 på verdensranglisten, og i 2010 blev Simon udråbt til årets springhest i Holland. Kilde: World of Showjumping

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner