Basquewille til OL-kvalifikation

22-02-2008 07:20
Endnu en danskavlet dressurhest forsøges kvalificeret til OL i Hong Kong. Det drejer sig om svenske Mette Rosencrantz med hesten Basquewille.

Basquewille efter Woernitz/Löwenbräu er opdrættet af Gitte G. Sørensen og er en snart 17-årig vallak. Hesten er i Danmark uddannet af berider Niels Hegstrup, der også har startet hesten. I en artikel på DressageDaily udtaler den amerikansk bosiddende svensker, Mette Rosencrantz, at hun har tænkt sig at være med i kvalifikationerne til OL med sin danske varmblodshest Basquewille, der er på vej tilbage i topsporten efter en skadespause. "Han har et fantastisk temperament. Han har en herlig indstilling til træningen og arbejder virkeligt hårdt uden at beklage sig. Hvis det lykkes mig at genopbygge hans form igennem de kommende uger, så er der intet, han ikke kan". Kilde : Dressagedaily.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner