Dufour overlegen i ECCO Cup kvalifikationen

03-03-2009 11:04

Grethe Næsby

Sundeved Rideklub var vært ved årets første ECCO Cup kvalifikation for juniorer og ungryttere. Tilslutningen til stævnet var stor, og stemningen i top, da de mange dygtige ekvipager viste deres kunnen for dommere og publikum.

I ECCO Junior Cup var det sidste års vinder Cathrine Dufour, der indtog både 1. og 2. pladsen på henholdsvis Cadillac og Aithon med 74,25 % og 71,25 %. På 3. pladsen placerede Julie Dankau sig med 68,67% på Zorina Z. Også i ungrytterklassen blev der vist masser af talentfuld ridning og her var det Sofie Jeppesen på Hedebo's First As der vandt 1.pladsen med 72,58 %. 2. pladsen gik til Rikke Sofie Bøllingtoft på Finale med 70,67 % mens Anne E. Elkjær-Holm på Rohmario vandt 3. pladsen med 68,50 %. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner