De første OL-heste er indkvarteret

25-07-2012 11:47

Signe Wiese

OL
De første af de mange heste, der snart skal i aktion ved OL i London, er nu ankommet til Greenwich Park, stedet hvor de olympiske ridesportskonkurrencer skal afvikles

Sikkerheden er i top i London - også når det gælder hestene! Ved ankomsten til Greenwich Park gennemgår både lastbiler, udstyr, ryttere og hestepassere et grundigt sikkerhedstjek inden de får adgang til de olympiske stalde i Greenwich Park. Selve det store sikkerhedstjek foregår ved Greenwich Unversity, hvor hestene dels gennemgår et sundhedstjek, og mens hestene bliver tjekket bliver lastbilerne grundigt gennemgået af sporhunde, og al bagage scannes på samme måde som man kender det fra lufthavnen. Herefter lastet hestene igen, dørene til hestetransporteren forsegles med tape, og herefter går turen til selve Greenwich Park, hvor heste og udstyr læsses af direkte ved staldene. Når hestene er indlogeret i deres stalde gennemgår de endnu et sundhedstjek af FEI's dyrlæger, der bl.a. kontrollere hestene pas. Over de næste par uger vil heste fra 40 forskellige nationer være opstaldt i de olympiske stalde i Greenwich Park. Den travleste dag bliver uden tvivl den 1. august, hvor mere end 39 hestetransportere med mere end 88 heste skal gennemgå sikkerhedstjekket, og indlogeres i staldene. Staldene tæller ca. 200 bokse, der hver måler 3,5 x 4 meter. Der er en døgnbemandet hesteklinik i staldene. Kilde: FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner