Britt Carlsen
24 ryttere ud af et felt på 75 red fejlfrit. På papiret ser det faktisk ganske imponerende ud, men gransker man bunden af resultatlisten kan man se topryttere som Hollands Jur Vrieling og Belgiens Nicola Philipparets er blevet diskvalificeret for stop. Det var især de to kombinationer, som udfordrede rytterne, ikke mindst det sidste dobbeltspring, der var banens næstsidste forhindring. Et stor, åben oxer som indspring til en stor, åben lodret kostede flere stop og afsidninger, bl.a. af Ukraines Cassio Rivetti. Ukraine, der har gjort det så godt i Furusiyya FEI Nations Cup, bl.a. med sejr i Odense Horse Festival fik kun Rene Tebbel/Zipper fejlfrit genne, banen i dag. Også franskmændende havde en blandet dag, da Penelope Leprovost røg ud over hovedet på Flora de Mariposa, som snublede i en landing, mens Philippe Rozier og Roger Yves Bost begge var fejlfrie.
Selvom dagen i dag tæller i den individuelle konkurrence, og ikke i holdkonkurrencen, giver det alligevel et godt indtryk af styrkeforholdet inden første runde af holdkonkurrencen afvikles på tirsdag. Tyskland fik både Meredith Michaels-Beerbaum, Christian Ahlmann og Daniel Deusser fejlfrit gennem banen i overlegen stil, mens Ludger Beerbaum havde et let nedslag på den sidste oxer. Også Brasilien fik tre ryttere fejlfrit gennem banen i dag til stor og larmende fornøjelse for publikum, der var mødt frem i stort antal, og skabte en fantastisk kulisse omkring indlednigen på springkonkurrencerne i Rio.
Den regerende OL guldvinder Steve Guerdat red Nino des Buissonnets fejlfrit gennem banen. - Det er altid lidt svært den første dag, fordi han er så forsigtig, så jeg må presse ham lidt mere, fortalte han. Det var ventet at USAs McLain Ward og Azur skulle aspirere til guldet i år, men i dag fik han et nedslag, som tæller i den individuelle konkurrence.
Vores naboer fra Sverige kom godt fra start med overlegne fejlfrie runder af Peder Fredricson/All Inn og Henrik von Eckermann/Yajamila, Malin Baryard- Johnson og Cue Channa satte en hov i vandgraven og ramte indspringet på det problematiske dobbeltspring. Rolf-Göran Bengtsson og Unita Ask var ikke i sjus i dag og samlede 16 fejl op på banen.
- I konkurrencen i dag kunne du ikke vinde noget, kun tabe, erkendte den regende olympiske mester Steve Guerdat, han "vandt" for han har fortsat 0 fejl til sit navn. Han roste også banebyggeren for brilliant banebygning.
Se resultatet HER.