Baltic Cup i fuld gang

02-12-2016 19:25

I går gik anden stævneuge i gang på Vilhelmsborg, som i denne uge danner rammen for Baltic Cup finalen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Baltic Cup er Skandinaviens største ungdomsturnering i springning for pony, children, junior og U25 ryttere. Hele 300 ponyer fra Servige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland og Polen kæmper om det eftertragtede Baltic Cup Trophy.

I dagens klasse for Cat. I i small tour, dominerede de danske ponyryttere. Da Anna Victoria Weilsby på Jeffie Carwyn red en nulrunde i omspringningen i tiden 25,21, sikrede hun sejren foran danske Alexander Godsk på Davinci, der i tiden 26,11 sekunder sluttede som nummer to, og så efter en fejlfri omspringning. Tredjepladsen blev også dansk, da Astrid Hesseldahl Føns på Costa 54 red ind i tiden 27,52 sekunder med 0 fejl i omspringningen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Big Tour for kat. I ponyer, var der ingen tvivl om, hvem sejren tilfaldt. Med 3,42 sekunder til nærmeste konkurrent, kunne danskerne ikke følge med. Det blev svenske Ingemar Hammarstöm på Ocean Des As, der kunne ride afsted med sejren efter en fejlfri tur i tiden 28,89 sekunder i omspringningen. Det blev dog stærkt efterfulgt af danske Caroline Nørgaard Winter på De La Marcos Oliver, der indtog andenpladsen i tiden 32,31 sekunder, mens tredjepladsen også blev dansk, da Mathilde Aborg på Dunlewey Roller red omspringningen på 32,80 sekunder.  

Læs resultater HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen