Baltic Cup for fuld udblæsning

08-12-2007 19:25

Daniel Klestrup Bjærge

President Jakob Meiland er en tilfreds mand. Tilfreds med ridningen, deltagerne, publikum - tilfreds med arrangementet. Han er taknemlig over for Danish Derbys Aps store arbejde i forbindelse med Baltic Cup finalerne forud for Christmas Show 2007.

"Alle ser frem til at ride på Vilhelmsborg - især de yngste ponyryttere. Det er stort! Det er en vild stor oplevelse at ride igennem slusen for derefter at komme ind i den store julepyntede hal på Vilhelmsborg. Det er en stor oplevelse for alle at ride på Danmarks Nationale hestesportscenter - noget man ser frem til når man ikke har prøvet det før" siger Jakob Meiland der er president for Baltic Cup. Baltic Cup er nordens største ungdomsturnering i springning for pony- og juniorryttere. Fredag aften blev afsluttet på festlig vis med karaoke og live musik leveret af trioen "Hvorfor Nu Det?" Stævnelederen, Casper Cassøe Jacobsen blev over midnat fejret da endnu et år var gået og en ny fødselsdag truede. Ridehesten.com har fulgt Casper Cassøe Jacobsen på en travl hverdag på Vilhelmsborg. Videoklippet kan ses på ridehesten.com. Lørdag morgen kl. 09 gik første klasse igang - for heste og senere ponyer. Ridehesten.com sender live fra finalerne søndag d. 9. dec. Alle resultater kan findes på danish-derby.dk.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen