Signe Wiese
I uge 27 slår Bækgaarden og RC Horses dørene op til b-stævne i springningen. Stævnet afholdes i smukke omgivelser på Bækgaarden ved Skanderborg, og arrangørerne er allerede i fuld gang med forberedelserne. Der er bl.a. blevet anlagt en ny 5000m2 stor springbane med Walberbund og Ebbe-Flod-system, der er klar til stævnet. Selve konkurrencerne kommer til at foregå dels på den nye sandbane, men også på græsbane, hvor der udover en fantastisk flot natur, også findes derbyforhindringer som aachener-grav, samt lille og stor banket. Der er pengepræmier for over 230.000 kr., og lækre ærespræmier fra RG, CWD, Wellensteyn, Charles Owen, Stald Cajus, HesteShoppen, Midtjysk Rideudstyr og mange flere. Få mere info om stævnet, klasser osv. på Bækgaardens hjemmeside via link til højre.