Thomas Bach Jensen
Skimlen NZB Land Vision er en 10-årig vallak registreret som "British Warmblood". Han er efter hingsten Broadstone Landmark, der er født i 1988 i Danmark hos Detlef Soll efter elitehingsten Lancier DVE 356 og den flotte sølvmedaljehoppe Goldstern e. Goldfinger. Broadstone Landmark blev under sit oprindelige navn Landmark avlsgodkendt i Dansk Varmblod i 1991 og fik tilføjet DH 431 til sit navn. Det var Lanciers første årgang, hvor man også fandt hingsten Lando DH 430, der senere blev sølvvinder i springning ved OL 2000 og far til bl.a. den 6-årige UVM-vinder i Lion d'Angers 2008, Oslo (selle français) under William Fox Pitt, og Sire of the World 2010, Oscar des Fontaines (selle français) under PĂ©nĂ©lope Prevost. Broadstone Landmark har fra sin første følårgang i 1992 i England avlet mange sportsheste, hvoraf NZB Land Vision med sine Badminton-sejr topper listen af succesfulde afkom i sporten.