Annika Knudsen Lorentsen
På forsiden af august-magasinet er den danske springrytter Lars Bak Andersen, som til dagligt bor og driver sin forretning i Nordtyskland. Inde i magasinet finder I portrætartiklen med netop Lars, som giver et indblik i hans vej til topsporten og hans fremtidsdrømme og mål.
Lars er ikke den eneste vi bringer et portræt af i dette magasin, for I kan også komme tæt på dressurrytter Karoline Rohmann, på de to nye medlemmer af Dansk Varmblods Avlsledelse Jens Søgaard og Karsten Pedersen, ligesom I inde i magasinet finder et portræt af Stutteri Greven.
Avlsrelateret stof i fokus og faglige indspark
Er du mere nysgerrig på avlsrelaterede og faglige artikler, så er der også rig mulighed for at finde det i dette magasin.
På siden 78 finder I en spændende artikel omkring hestens farvegenetik, ligesom I også finder artikler omkring hoppestammer i Dansk Varmblod, halekløe hos heste og produktion af grovfoder. De nævnte artikler er blot et udpluk af de faglige artikler, som dette magasin rummer.
Sport og træning
Magasinet bringer en optakt til denne uges UVM i dressur, hvor det uden tvivl bliver spændende at følge de danske ekvipager.
Selina Solberg Vittinghus giver os et indblik i hendes yndlingsøvelse i vores nye artikelkoncept, hvor vi løbende vil snakke med forskellige ryttere, som hver især vil dele deres favoritøvelse med os og vores læsere.
Et udpluk af dette magasins artikler:
Er du nysgerrig på en af de mange artikler, som kan findes i det nye magasin, så kan magasinet bestilles online eller købes hos en af vores forhandlere.
På vores webshop kan du bestille magasinerne enkeltvis, og du kan allerede nu bestille august-magasinet, så du kan modtage det i din postkasse hurtigst muligt.
Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.