Asgard's Ibiza til Martin Determann (video)

11-02-2021 13:04
Avl

Den tyske hingstestation, Hengsthaltung Determann, er ved at flytte til nye faciliteter med EU-station, hvor den meget populære avlshingst Asgard's Ibiza rykker ind i næste måned

Copyright Ridehesten.com
Asgard's Ibiza og Juliane Brunkhorst ved UVM 2019. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Martin Determann flytter i dette forår sin hingstestation, Hengsthaltung Determann, til nybyggede faciliteter med EU-insemineringsstation i Vechta-Langförden.

Martin Determann har i mange år haft et godt samarbejde med den danske hingstestation Blue Hors, og har således forhandlet Blue Hors-hingstene i Tyskland og har haft flere af hingstene på sin station i Tyskland.

DV-guldmedaljehingsten Blue Hors Zackerey var således  stationeret hos Hengsthaltung Determann i sin første bedækningssæson som 3-års.

Copyright Ridehesten.com
Asgard's Ibiza og Juliane Brunkhorst ved UVM 2019. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 8-årige KWPN-hingst, Asgard's Ibiza e. Desperados/ Jazz/ Contango, blev i sine første år i avlen forhandlet i Tyskland af Martin Determann, men de seneste år har hingsten ikke været tilgængelig på EU-hingstestation.

Hingstens ejere har endnu engang skiftet management, så Ibiza ikke længere rides af tyske Juliane Brunkhort, men nu er tilbage hos sin oprindelige rytter, Emmelie Scholtens fra Trainingsstal Witte-Scholtens, der netop var lanceret en ny træningsvideo af hingsten.

Tyske Züchter-Forum skriver i dag, at Hengsthaltung Determann har Asgard's Ibiza i stalden fra midt marts i år, hvor han skal betjene hopper. Danske avlere var hurtig til at bruge hingsten, da den i sine første sæsoner stod på EU-station, og således har Ibiza stået som far til flere danske auktionsføl, medaljehopper samt den danskavlede hingst Iron.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner