Thomas Bach Jensen
Formand for auktionsudvalget Ulrik Kristensen er særdeles godt tilfreds med det hestemateriale, der under dette års hingstekåring kommer under hammeren. Der er tale om en kollektion på atten unghingste samt en kollektion af særdeles lovende unge rideheste af dressur- såvel som springbetonet afstamning. Blandt ridehestene er udbydes der flere potentielle topheste og en af dem, der kan betragtes som en fremtidige perle, om det gælder avl eller sport, er guldmedaljehoppen Cordia, der blev årets springbetonede hoppe i Dansk Varmblod 2012. Cordia er efter den internationalt eftertragtede Diamant de Semilly og har guldmedaljehoppen Coronet e. Coronado som mor. Der er her tale om en fornem repræsentant for Tage Petersens præstationsstærke hoppestamme, og Cordia imponerede da også dommerne ved sadelkåring og eliteskue i en sådan grad, at hun ikke blot blev tildelt guldmedalje men også 9,5 for kapacitet i springning.