Charlotte Kusk Berwald
Nu er det så kommet til bredden under Dansk Ride Forbund. Igen i år har den populære Elevskole Cup været afviklet med stor succes.
I år gik seks hold videre til den store finale, der blev afviklet i forbindelse med VM i Herning. Det helt særlige ved Elevskole Cup er at det netop skal favne de ryttere, der ikke i forvejen deltager i en masse stævner og kan give en tryg overgang fra elevrytter til konkurrencerytter.
Klubberne fordeles i puljer, der består af tre klubber. Klubberne besøger hinanden på skift og det er den arrangerende klub, der skal stille heste til rådighed. På den måde skal elevhestene ikke transporteres rundt og dermed har mange flere klubber mulighed for at deltage. De deltagende ryttere får besøgt en masse nye rideskoler og får en masse flotte og nye rosetter til samlingen.
Dette år gik sejren til Vindinge Rideklub. Andenpladsen gik til Egtved Rideklub og tredjepladsen tog Skive Rideklub sig af.